HISTORIE

ESTHER OG JEP FINK

Jep Fink blev født 10. april 1882. Han var søn af Peter Fink, der havde en gård i Stubbum nær Christiansfeld i Sønderjylland, som på det tidspunkt hørte til det tyske kejserrige.

Familien var dansksindet og aktiv i modstanden mod det tyske pres.

Jep Finks mor var søster til H. P. Hanssen, som var de danske sønderjyders politiske leder.

Færdig med tysk skole i 1897 kom han på efterskole og derefter i lære som tømrer på den danske side af grænsen.

Han blev svend i 1900 og søgte igen til Sønderjylland.

I 1901-02 og 1904-5 var han dog på Vallekilde Højskole. I mellemtiden havde han aftjent sin værnepligt i Goldap i Østpreussen, nær den russiske grænse.

På Vallekilde havde Jep Fink truffet Esther Trier, datter af højskoleforstanderen Ernst Trier og født 19. november 1881.

De blev gift i 1907 og slog sig ned i Aabenraa i Sønderjylland, hvor Jep Fink havde påbegyndt en bygge- og arkitektvirksomhed.

De var begge meget engagerede i det danske foreningsarbejde, og han var således formand for en “Forening for kunst og håndværk” fra dens oprettelse i 1910.

Foreningen arrangerede udstillinger af dansk kunst og virkede efter samme linier som “Foreningen for bedre byggeskik”.

Det havde her stor betydning for forbindelsen til dansk kunst, at Esther Fink var i familie med mange danske kunstnere.

Årene før 1914 var fremgangsrige også i økonomisk henseende, men fra 2. august 1914 til 11. november 1918 måtte Jep Fink tage del i verdenskrigen på tysk side.

Efter Genforeningen i 1920 samlede han sig helt om virksomheden som arkitekt.

Han blev medlem af Akademisk Arkitektforening og fik mange store opgaver. Blandt hovedværkerne i Aabenraa kan man nævne Sønderjyllands Højspændingsværk (nu nedrevet), Telegrafvæsenets administrationsbygning, Grand Hotel og Aabenraa Teater og hans egen villa “Bygebjerg”.

Ud over landsdelen gav han tegning til adskillige forsamlingshuse, mejerier og landbrugs­bygninger (I bogen Jep Fink. Genforeningsarkitekten udgivet i 2020 af Aabenraa Byhistoriske Forening har Peter Dragsbo givet en samlet beskrivelse af hans virke).

Han var i mange år bygningssagkyndig direktør i Jysk Hypothekforening.

Esther Fink havde en sikker smag og var ofte med til at sætte farver af i nybygningerne.

Efter 2. verdenskrig blev aktiviteterne trappet ned.

I 1967 kunne de holde diamantbryllup; men nogle måneder senere døde Esther Fink.

Jep Fink døde i 1973, 91 år gammel og åndsfrisk til det sidste.

De efterlod sig 6 børn, arkitekt Dan Fink, højskoleforstander Ernst Fink, professor Troels Fink, boligkonsulent Julie Fink, væverske Cis Fink og overbibliotekar Ingeborg Fink.

De tre døtre har testamentarisk stiftet Esther og Jep Finks mindefond for arkitektur og kunsthåndværk, som efter Ingeborg Finks død i 1998 foretog sin første legatuddeling på Jep Finks 118 års fødselsdag 10. april 2000.

Hans Fink

HISTORIE

ESTHER OG JEP FINK

Jep Fink blev født 10. april 1882. Han var søn af Peter Fink, der havde en gård i Stubbum nær Christiansfeld i Sønderjylland, som på det tidspunkt hørte til det tyske kejserrige. Familien var dansksindet og aktiv i modstanden mod det tyske pres. Jep Finks mor var søster til H. P. Hanssen, som var de danske sønderjyders politiske leder. Færdig med tysk skole i 1897 kom han på efterskole og derefter i lære som tømrer på den danske side af grænsen. Han blev svend i 1900 og søgte igen til Sønderjylland. I 1901-02 og 1904-5 var han dog på Vallekilde Højskole. I mellemtiden havde han aftjent sin værnepligt i Goldap i Østpreussen, nær den russiske grænse.

På Vallekilde havde Jep Fink truffet Esther Trier, datter af højskoleforstanderen Ernst Trier og født 19. november 1881. De blev gift i 1907 og slog sig ned i Aabenraa i Sønderjylland, hvor Jep Fink havde påbegyndt en bygge- og arkitektvirksomhed. De var begge meget engagerede i det danske foreningsarbejde, og han var således formand for en “Forening for kunst og håndværk” fra dens oprettelse i 1910. Foreningen arrangerede udstillinger af dansk kunst og virkede efter samme linier som “Foreningen for bedre byggeskik”. Det havde her stor betydning for forbindelsen til dansk kunst, at Esther Fink var i familie med mange danske kunstnere.

Årene før 1914 var fremgangsrige også i økonomisk henseende, men fra 2. august 1914 til 11. november 1918 måtte Jep Fink tage del i verdenskrigen på tysk side. Efter Genforeningen i 1920 samlede han sig helt om virksomheden som arkitekt. Han blev medlem af Akademisk Arkitektforening og fik mange store opgaver. Blandt hovedværkerne i Aabenraa kan man nævne Sønderjyllands Højspændingsværk (nu nedrevet), Telegrafvæsenets administrationsbygning, Grand Hotel og Aabenraa Teater og hans egen villa “Bygebjerg”. Ud over landsdelen gav han tegning til adskillige forsamlingshuse, mejerier og landbrugs­bygninger (I bogen Jep Fink. Genforeningsarkitekten udgivet i 2020 af Aabenraa Byhistoriske Forening har Peter Dragsbo givet en samlet beskrivelse af hans virke). Han var i mange år bygningssagkyndig direktør i Jysk Hypothekforening. Esther Fink havde en sikker smag og var ofte med til at sætte farver af i nybygningerne.

Efter 2. verdenskrig blev aktiviteterne trappet ned. I 1967 kunne de holde diamantbryllup; men nogle måneder senere døde Esther Fink. Jep Fink døde i 1973, 91 år gammel og åndsfrisk til det sidste. De efterlod sig 6 børn, arkitekt Dan Fink, højskoleforstander Ernst Fink, professor Troels Fink, boligkonsulent Julie Fink, væverske Cis Fink og overbibliotekar Ingeborg Fink. De tre døtre har testamentarisk stiftet Esther og Jep Finks mindefond for arkitektur og kunsthåndværk, som efter Ingeborg Finks død i 1998 foretog sin første legatuddeling på Jep Finks 118 års fødselsdag 10. april 2000.

Hans Fink